Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Sygeplejerske Strejke

Dansk Sygeplejeråd har stemt nej til forligsinstitutionens mæglingsforslag. Dermed begynder den varslede strejke lørdag 19. juni kl. 00.00.

Hvad betyder strejke for patienter og pårørende?

For Region Syddanmarks vedkommende gælder strejken for medarbejdere, der arbejder på udvalgte afdelinger/afsnit på følgende enheder:

  • Odense Universitetshospital i Odense, Svendborg, Nyborg og Kolding

  • Regionshuset, Vejle

  • Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Grindsted og Brørup

  • Sygehus Lillebælt i Vejle, Kolding og Middelfart

  • Sygehus Sønderjylland i Sønderborg

Se oversigt over konfliktramte afdelinger på denne side

 

Du vil modtage besked, hvis din behandling bliver udskudt

Et nødberedskab på sygehusene vil fortsat tage sig af diagnosticering og behandlingen af akutte patienter og patienter med livstruende sygdom.

Strejken kan få indflydelse på planlagt udredning eller behandling på sygehusene. Berørte patienter vil få direkte besked i deres digitale postkasse eller på anden vis, hvis deres aftale udskydes. Når konflikten er overstået, vil berørte patienter modtage en ny tid til behandling.

Hvis man som patient har en planlagt tid på sygehuset og ikke hører noget fra sygehuset, skal man møde op som aftalt.

 

Få mere information

Via nedenstående links kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kan være relevante for dig som patient eller pårørende i forhold til strejken.


Link Der bliver taget hånd om syddanske patienter under strejke
Et nødberedskab på sygehusene vil fortsat tage sig af diagnosticering og behandlingen af akutte patienter og patienter med livstruende sygdom. Du vil modtage besked, hvis din behandling bliver udskudt.
Link Patientrettigheder under sygeplejerskestrejken
Find svar på nogle af de spørgsmål, der kan være relevante for dig som patient eller pårørende i forhold til sygeplejerskestrejken - bl.a. fakta om konflikten og dine rettigheder som patient.

Siden er sidst opdateret 16-06-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os