Skip til primært indhold

Social- og sundhedsassistent

Karrierevejene kan være mange indenfor sundhedsvæsenet. Mød Neringa, som er en ægte ildsjæl. Hun er oprindeligt fysioterapeut, men hun slog et sving og er nu social- og sundhedsassistent. Derudover har hun læst en master, fordi hun har et ønske om at være med til at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere.

Neringa Andziule er social- og sundhedsassistent, og hun er lige gået i gang med at læse en master i rehabilitering.

Hun har sig daglige gang i afdelingen Ældresygdomme, hvor hun yder omsorg for nogle af sygehusets mest sårbare indlagte patienter.

’Jeg vil gerne hjælpe med at fremme patientbehandlingen for de ældre patienter, og også at gøre forholdene bedre for personalet, så arbejdet ikke slider os ned,’ forklarer Neringa. Hun håber, at hun kan indgå i større udviklingsprojekter i afdelingen og varetage flere spændende funktioner, når hun har gennemført uddannelsen. Men lige nu glæder hun sig især til at dykke ned i teorierne om samarbejde og organisation.

Neringa flyttede fra Litauen til Danmark sammen med sin mand, som er læge, og deres børn for ti år siden. Hun er uddannet fysioterapeut fra Litauen og fik sin danske autorisation i løbet af det første år. Senere valgte hun at læse til social- og sundhedshjælper, og siden til –assistent. Sidste år i august måned fik hun sit eksamensbevis, og 1. september begyndte hun i sit job på Sygehus Sønderjylland. Nu er hun den første social- og sundhedsassistent på Sygehus Sønderjylland, som læser en master.

Portræt af Neringa Andziule
APPFWU01V